Loading...

Ryglidelser

 

Ryglidelser er en af de største folkesygdomme i Danmark. 

26 % af voksne i Danmark oplever lænderygsmerter inden for en 14-dages periode (DSAM). 

I Danmark står lænderygsmerter for 10 % af alle henvendelser i almen praksis. Kun en ganske lille del, af mennesker med rygsmerter henvises videre til specialiseret rygbehandling, og heraf er det kun omkring 6% der opereres. 

Den altovervejende del af behandlingen er “konservativ” behandling , som er øvelser og smertebehandling.

Min egen erfaring er, at yoga er rigtig god træning, når man har ondt i ryggen. 

Man skal IKKE træne yoga med alvorlige ryglidelser som f.eks akut diskusprolaps eller sammenfald,

Vores programmer er til folk med periodiske rygsmerter uden udstrålende smerter til ben og arme.

Yogaen forebygger og lindrer disse almindelige ryglidelser. Kroppens støtte omkring rygsøjlen forbedres ved yoganes kombination af kontrollerede bevægelser, stræk, vrid og muskelaktivering. Samtidig styrkes de dybe stabiliserende muskler, som aflaster leddene og reducerer belastningen på de slidte strukturer. De stabiliserende muskler styrkes ikke ved traditionel styrketræning.

Den opmærksomme vejrtrækning og det angsomme tempo dæmper nervesystemets smerterespons.

Tilsammen kan dette reducere smerte, forbedre funktion og øge livskvaliteten

 

 

 

Eksempler på almindelige ryglidelser

 

1. Muskelspænding  og svage muskler i ryggen

Dette er en meget hyppig tilstand. Du vil hurtigt mærke resultater af yogatræning

 

2. Hold i ryggen (Facetsyndro)

Dette er det klassiske hekseskud med pludseligt indsættende, svære smerter i ryggen. Det skyldes en løshed i facetleddene mellem ryghvivlerne, som giver et lille ledskred. Nogle mennesker oplever det som et tilbagevende problem. Yoga er rigtig godt ved hold i ryggen,  både til at afkorte det akutte forløb og men også til at stabilisere ryggen og dermed forebygge nye hold. 

 

3. Slidgigt i ryggen (Facetledsartrose)

Slidforandringer i de små led mellem ryghvirvlerne kan give stivhed, ømhed og smerter, især ved bevægelse eller efter længere tids belastning. Yogaen styrker muskulaturen og nedsætter den musklespæning og stivhedsfornemmelse, som slidgigten giver.  Du vil opleve færre smeter og bedre rygfunktion.

 

4. Degenerativ diskus sygdom (”slid på diskus”)

Med alderen mister diskusskiverne væske og fleksibilitet. Det kan give lokal rygsmerte og nedsat bevægelighed. Yogaen kan hjælpe med at mindske smerterne og give bedre bevægelighed

 

5. Diskusprolaps

En slidt diskusskive kan bule eller briste, så den trykker på en nerve. Det kan give udstrålende smerter i arme eller ben, prikken og føleforstyrrelser. Man kan også have en discusprolaps, hvor der ikke er tryk på en nerve, og så vil der ikke være udstrålende smerter. Har du fået konstateret en akut discusprolaps, så er yoga ikke tilrådeligt. Når tilstanden er stabil kan yoga nedsætte smerterne. Har du en discusprolaps tilråder vi, at du drøfter det med din læge, inden du opstarter yogatræning. 

 

6. Spinal stenose (forsnævret rygmarvskanal)

Slid i ryggen kan gøre pladsen omkring nerverne for snæver. Typisk giver det tunge ben, smerter ved gang og lindring i foroverbøjet stilling. Disse symptomer vil du ikke mærker forbedring af ved yoga, men du kan styrke muskulaturen i ryggen. 

 

7. Spondylose (generel slidgigt i rygsøjlen)

Spondylose er en samlet betegnelse for aldersrelaterede forandringer i knogler, led og diskusskiver. Det kan give stivhed og varierende grader af smerte. Yoga kan have en smertedæmpende virkning og.styrke ryggens muskuler.  Der vil være begrænset virkning på bevægeligheden.  

 

8. Spondylolistese (fremadglidning af en ryghvirvel)

Slid på led og ledbånd kan gøre en ryghvirvel ustabil og forskubbet. Det kan give lændesmerter og eventuelt påvirke nerver. Vi tilråder ikke yoga ved denne tilstand. 

 

8. Modic-forandringer

Modicforandringer ses ved MR scanning. Det skyldes inflammation i ryghvivlernes dækplader og den underliggende knoglemarv.  Årsagen er fortsat ikke kendt, men degenerative forandringer spiller en rolle. Modic forandringer giver rygsmerter ved bevægelse. Inflammationen vil falde med tiden falde til ro, og smerterne aftage. Du må gerne dyrke yoga med modicforandringer, men det kan gøre ondt.