Yoga-filosofi

Hvad er yoga?

 

Ordet “yoga” kommer fra det oldindiske sprog sanskrit og betyder:

“at forene”, “at samle”, “at forbinde”

 

Så yoga er i sin kerne idéen om forening og harmoni — både i kroppen, i sindet og i livet.

 

Yoga var en spirituel og etisk praksis

 

Yoga udspringer af indisk filosofi, hvor målet var:

•indre fred

•frigørelse fra lidelse

•selvindsigt

•etiske handlinger

•meditation

•at leve i harmoni

 

Oprindelig var yoga en livsvej beskrevet af Patanjali  langt førde fleste moderne religiøse traditioner i Yoga Sutras

 

Patanjalis ottefoldige vej

Dette er rygraden i meget moderne yogafilosofi:

 

1. Yama – etiske principper

Hvordan man omgås andre: ikke-vold, sandhed, ikke-stjæle, mådehold og ikke-grådighed

 

2. Niyama – selvdisciplin og indre vaner

Hvordan man behandler sig selv: renhed, tilfredshed, disciplin, selvstudie og overgivelse/ tillid

3. Asana – kropsstillinger

Asanas betyder; en stilling, der er stabil og behagelig.

Det betyder, at målet ikke var fysisk træning i moderne forstand, men at skabe en fysisk tilstand, der gør sindet roligt.

En Forberedelse til meditation

Den filosofiske pointe er, at asana IKKE handler om:

 

IKKE at gøre noget perfekt

IKKE at være fleksibel

IKKE at se flot ud

IKKE at gøre noget svært

 

 

4. Pranayama – åndedrætsregulering

 

Pranayamas oprindelige betydning udspringer af sanskrit-ordene prana (livsenergi) og ayama (udvidelse, regulering eller kontrol).

Oprindeligt blev pranayama derfor forstået som regulering og udvidelse af livsenergien gennem åndedrættet – ikke blot som vejrtrækningsøvelser, men som en praksis til at styre kroppens subtile energi og øge vitalitet, styrke fordøjelsen og balancere kroppens indre systemer.

En Forberedelse til meditation

 

5. Pratyahara – tilbagetrækning af sanserne

 

Pratyahara handler om at trække sanserne tilbage fra ydre påvirkninger, så opmærksomheden vendes indad. I stedet for at lade sig distrahere af lyde, synsindtryk og tanker, træner man evnen til at skabe indre ro og fokus. Denne praksis hjælper med at løsne sindet fra automatisk reaktion og overstimulering. Pratyahara betragtes som broen mellem ydre yogaøvelser og de dybere meditative stadier.

 

6. Dharana – koncentration

 

Dharana handler om at samle sindet om ét fokuspunkt, som åndedrættet, et mantra eller et symbol. Ved at holde opmærksomheden stabil træner man mental ro og klarhed. Øvelsen mindsker distraktioner og styrker evnen til at blive i nuet. Dharana er grundlaget for dybere meditation, hvor sindet bliver mere samlet og stille.

 

7. Dhyana – meditation

 

Dhyana beskriver den tilstand, hvor opmærksomheden hviler uanstrengt og kontinuerligt på sit fokus uden at blive afbrudt af tanker eller ydre indtryk. I stedet for aktivt at koncentrere sig glider sindet ind i en mere flydende, åben bevidsthed. Tankestrømmen bliver roligere, og man oplever en dyb indre stilhed og klarhed.

Dhyana regnes som et af yogaens højere stadier, hvor man ikke længere “mediterer” aktivt, men befinder sig i selve meditationens tilstand. Det er her, indre indsigt og dybere nærvær naturligt opstår.

 

8. Samadhi – dyb forening

 

En meditativ tilstand af klarhed og enhed med alt. Yogaens “mål”, men også en proces.

Samadhi beskriver den tilstand, hvor adskillelsen mellem den, der oplever, og det, der opleves, opløses. Sindet er fuldstændigt stille, og bevidstheden hviler i en følelse af indre enhed, klarhed og fred. Det opleves som total fordybelse, hvor egoets grænser falder bort, og man mærker en dyb forbindelse til alt. I yoga forstås Samadhi som målet for den meditative vej – en tilstand af ren væren uden indsats. Det er kulminationen på praksissen, hvor krop, sind og bevidsthed smelter sammen i én helhed.

 

 

Yogaens menneskesyn

Yoga ser mennesket som bestående af flere lag (Koshas):

1.Kroppen

2.Energien/åndedrættet

3.Sindet

4.Intuitionen

5.Bevidsthedens kerne

 

 

Filosofien handler om at bringe harmoni gennem alle lag, ikke kun kroppen.

 

Yogaens menneskesyn beskriver mennesket som opbygget af flere lag – koshas – der tilsammen udgør vores fysiske, mentale og spirituelle helhed. Det yderste lag er kroppen, som danner fundamentet for sundhed og stabilitet. Dernæst kommer energien og åndedrættet, som driver livskraften og påvirker både krop og sind. Sindets lag rummer tanker, følelser og mentale mønstre, mens intuitionens lag repræsenterer dybere indsigt og indre visdom. I centrum findes bevidsthedens kerne, den stille og uforanderlige del af os. Yogaens filosofi handler om at skabe harmoni mellem alle disse lag, så mennesket kan fungere helt og balanceret – både fysisk, mentalt og spirituelt.

 

Nadier kroppens energibaner

Nadier beskrives i yogafilosofien som subtile energikanaler, hvor prana (livsenergi) strømmer gennem kroppen. Ifølge traditionen findes der tusindvis af nadier, men tre anses som de vigtigste: Ida, Pingala og Sushumna. De påvirker vores mentale balance, vitalitet og bevidsthedsniveau.

Når nadierne er rene og energien flyder frit, siges kroppen og sindet at være i harmoni. Derfor bruges praksisser som pranayama, meditation og asana til at balancere og åbne disse energibaner.

 

Ida – den rolige, kølende energi

 

Ida-nadien beskrives som den energistrøm, der løber langs venstre side af rygsøjlen og forbindes med månen, det feminine og det intuitive. Ida står for ro, indadvendthed, refleksion og mental klarhed. Når Ida er i balance, føler man sig kreativ, intuitiv og følelsesmæssigt afbalanceret. En overaktiv Ida kan derimod føre til passivitet, træthed eller overtænkning.

 

Pingala – den aktive, varmende energi

 

Pingala løber langs højre side af rygsøjlen og forbindes med solen, det maskuline og det dynamiske. Den repræsenterer vitalitet, handlekraft, fysisk energi og fokus. Når Pingala er i balance, føler man sig motiveret, klar og energifyldt. En overaktiv Pingala kan give rastløshed, stress eller overdreven aktivitet.

 

Sammen skaber de balance

 

Ida og Pingala krydser hinanden hele vejen op ad rygsøjlen som en slags energimæssig “dobbelt-spiral” og siges at mødes i midten ved forskellige energicentre (chakraer). Målet i yogafilosofien er ikke at favorisere den ene energi frem for den anden, men at skabe balance mellem Ida og Pingala, så energien kan bevæge sig frit i den centrale kanal, Sushumna, hvilket muliggør dyb meditation og indre stilhed.